Har du nogensinde undret dig over, hvor såkaldte ?tilfældige? tanker kommer fra? Altså når man bare sidder der, og laver et eller andet, og pludseligt slår hjernen bare en prut, og man tænker et eller andet helt og aldeles skørt. Hvordan i alverden sker det, og hvordan kan det være, at noget der umiddelbart er sølle eller meningsløst sådan får lov at tage ens fulde fokus et par sekunder?
Jeg har svaret til dig. Du har ingen grund til at stole på det jeg nu fortæller dig, men jeg håber, at du alligevel vil give det en chance. Det virker ikke særligt intuitivt ved første øjekast, men det er til gengæld gratis at prøve det af, og se om du kan lide de resultater du får.
Det jeg er nået frem til er, at disse ?tilfældige? tanker kommer fra vores dybeste bevidsthed. Det er kernen af vores væsen, der formår at få en besked igennem. Skruer vi tiden nogle hundrede år tilbage, var der direkte hul igennem fra dette inderste væsen og til vores handlinger. Men med tiden, har vi sat så mange vægge op imellem hvad vi inderst inde føler, og hvordan vi handler til daglig. Der er blevet mere og mere fokus på de sociale forventninger, og de eksterne mål vi siden barnsben har fået at vide er vigtige at opnå. Vi skal have et godt job, og chefen på arbejdspladsen skal helst kunne lide os ? også selvom vi ikke nødvendigvis kan lide ham eller hende. Vi skal tjene en masse penge, så vi kan købe en masse ting. Vi skal have et stort hus, og en partner der ligger så tæt på samfundets skønhedsidealer som muligt.
I vores konstante jagt på disse eksternt opsatte mål, glemmer vi ofte os selv. Vi har været nødt til at lukke ned for den indre stemme, da den ofte er i konflikt med de ting vi får at vide er vigtige. Et lille barn kan få en tilfældig tanke om pingviner, og gå i dybden med det: lege at de er en pingvin, se tegnefilm om pingviner og tegne alle de pingviner de har lyst til. Men hvis en voksen mand får en pludselig tanke om pingviner, så forventes det, at han kvæler tanken. Den er ikke ?brugbar? i forhold til de mål, samfundet har opsat for os. Men det er noget totalt vås, og er den primære grund til, at så mange mennesker i dag er deprimerede, selvom de ?klarer sig godt? på samfundets målestok. Hvis jeg får en tanke om pingviner, så har jeg tænkt mig at gå barnets vej, men på en voksen måde. Jeg klæder mig i en moncler jakke, så jeg føler mig mere som en pingvin. Jeg ser en dokumentar om pingviner på Netflix. Måske finder jeg tid til at tegne, og ellers kan jeg skrive de ting ned, jeg har lært om pingviner. Nogle vil spørge, om det ikke er spild af tid ? jeg tjener jo ikke nogle penge på det, og får ikke chefen til bedre at kunne lide mig. Men helt ærligt: penge for penges skyld, og eksternt motiverede handlinger, lyder meget mere som tidsspilde i mine ører.
